Williams laver en serie af modeller som ikke er blandt de kendeste, hverken flyene eller firmaet, men jeg har med stor fornøjelse bygget nogen af deres modeller, her er ../Billeder af en amerikansk P-35 bygget ud af æsken, samt en der er modificeret til en EP 106 som Seversky kaldet den, eller P-35A som de amerikanske myndigheder kaldte den eller J-9 som det svenske flyvevåben kaldte den:


Oversiden af den amerikanske maskine. Som det måske kan ses er de decals Williams Bros. leverer med ganske pæne, men de plages lidt af en nærmest mælkeagtig belægning der ikke er nem at vaske væk. Ligeledes kan det ses at jeg desværre ikke er ekspert i NMF overflader!

Et billede af den ene motor med tændkabler, begge maskiner brygte en 14 cylindret Pratt & Whitney stjerne motor, i P-35 en 850 hk P&W R-1830-9 og i P-35A en 1050 hk R-1830-45.

Her ses de to modeller sammen, så man kan se at den svenske er forlænget for at gøre den mere retningsstabil med den kraftigere motor.

Her ses næsen med de to lidt større maskingeværer der er lagt i en kappe.

Her ses flyet fra siden med den blanding af købte og hjemmelavede decals jeg måtte ty til.

Her ses at undersiden neutralitets vagt bemaling og vinge bevæbningen.
Mærkerne er dels IPMS Sverige, de er flotte men meget skrøpelige, og egen print på bare metal foil's klar decalfilm, der er nem at anvende, men som kræver flere tynde lag klarlak inden de er klar til vand, og de tåler ikke SET og SOL.